Årstider og daglængde i Amsterdam
Kurven viser daglængden i Amsterdam døgn for døgn, med årets vendepunkter markeret.
Længste dag
16 t 48 min
21. juni 2026
Korteste dag
7 t 41 min
21. december 2026
- Forskel mellem længste og korteste9 t 8 min
- ForårsjævndøgnSolen står lige over ækvator.20. marts 2026 kl. 15.38
- SommersolhvervSolen står længst fra ækvator.21. juni 2026 kl. 10.21
- EfterårsjævndøgnSolen står lige over ækvator.23. september 2026 kl. 2.10
- VintersolhvervSolen står længst fra ækvator.21. december 2026 kl. 21.49
Navnene gælder den nordlige halvkugle. Juni giver den længste dag og december den korteste.
Midnatssol og mørketid
Stedet ligger for langt fra polerne. Solen står op og går ned hvert døgn hele året.
Sådan virker det
Årstiderne skyldes, at jordaksen hælder godt 23 grader i forhold til baneplanet, ikke at afstanden til solen ændrer sig. Jorden er faktisk tættest på solen i begyndelsen af januar, midt i den nordlige vinter.
Ved jævndøgnene står solen lige over ækvator, og dagen er omtrent lige lang overalt på jorden. Ved solhvervene står den længst mod nord eller syd, over vendekredsene.
Kurven er stejlest omkring jævndøgnene og fladest omkring solhvervene. Det er derfor, dagene vokser hurtigst i marts og september, med flere minutter per døgn på nordlige breddegrader, mens forskellen knap kan mærkes i ugerne omkring sankthans.
Jo længere mod nord eller syd stedet ligger, desto dybere bliver kurven. Ved ækvator er dagen tolv timer året rundt, og nord for polarcirklen flader kurven helt ud under midnatssolen og mørketiden.
Vendepunkterne indtræffer i et bestemt øjeblik, ikke en hel dag, og tidspunktet flytter sig nogle timer mellem årene, fordi året ikke går lige op i døgn. Skuddagen retter op på det.
Datoerne her er astronomiske og behøver ikke falde sammen med den meteorologiske årstidsinddeling, der tager udgangspunkt i temperatur og begynder den første i en måned.