Solopgang og solnedgang

Sådan virker det

Solopgang regnes fra det øjeblik, hvor overkanten af solskiven er synlig ved horisonten, ikke når midten passerer. Dertil bøjer atmosfæren lyset, så solen er synlig, mens den geometrisk stadig ligger lige under horisonten. Tilsammen gør de to ting dagen nogle minutter længere, end ren geometri ville give.

Det er derfor, dagen er godt tolv timer lang ved jævndøgnene, selv om navnet siger, at dag og nat skal være lige lange.

Solen står højest ved soltid middag, som sjældent indtræffer klokken tolv. To ting flytter den: hvor i tidszonen stedet ligger, og tidsligningen, der skyldes, at jordbanen er elliptisk og jordaksen hælder. Et solur kan gå op til et kvarter forkert i forhold til uret, alt efter årstid.

Tusmørket deles i tre faser efter, hvor langt under horisonten solen står. Borgerligt tusmørke rækker til at læse udendørs, nautisk til at se horisonten til søs, og efter astronomisk tusmørke er himlen helt mørk.

Nord for polarcirklen holder solen op med at stå op og gå ned dele af året. Så vises midnatssol eller mørketid i stedet for klokkeslæt.

Tiderne beregnes med NOAA’s algoritmer og holder inden for omkring et minut. Nær polerne går solen så fladt mod horisonten, at en lille forskel i højde giver en stor forskel i tid, og der bør tiderne læses som omtrentlige.

Solhvervene 2026 i Danmark

Tabellen viser solopgang, solnedgang og dagens længde ved sommersolhverv og vintersolhverv for tre byer, i dansk tid med sommertiden regnet med. Tallene beregnes med den samme metode som værktøjet ovenfor.

I København går solen tidligst ned den 14. december klokken 15.37, nogle dage før vintersolhverv, og senest op den 29. december klokken 8.39, nogle dage efter.

Fra Gedser til Skagen

Danmark strækker sig fra Gedser Odde på 54 grader og 34 minutters nordlig bredde til Skagens Odde på 57 grader og 45 minutter, altså godt tre breddegrader. Det er lidt mindre end afstanden fra Malmø til Stockholm, og forskellen mellem nord og syd i landet er derfor beskeden: omkring tre kvarter i dagens længde ved solhvervene og næsten ingenting ved jævndøgnene.

Til gengæld ligger hele landet så langt mod nord, at forskellen mellem sommer og vinter er stor. Ved sommersolhverv er dagen i København omkring ti en halv time længere end ved vintersolhverv. Det skyldes, at solen om sommeren følger en høj bue over himlen og om vinteren en meget flad.

Ved jævndøgn i marts og september er dagen godt tolv timer lang i hele landet, selv om navnet siger, at dag og nat skal være lige lange. Forskellen kommer af, at solopgang regnes fra solskivens overkant og ikke fra midten, og af at atmosfæren bøjer lyset, så solen er synlig, mens den geometrisk endnu ligger under horisonten.

Ingen midnatssol, men lyse nætter

Midnatssol kræver, at man er nord for polarcirklen ved 66 grader og 34 minutter. Danmarks nordligste punkt ligger næsten ni breddegrader syd for den, så solen står op og går ned hver eneste dag i året, også på Skagen.

Alligevel bliver det ikke rigtig mørkt omkring sankthans. Ved sommersolhverv kommer solen midt om natten kun omkring elleve grader under horisonten i København og omkring ni grader ved Skagen. Det er ikke engang nede i nautisk tusmørke, som begynder tolv grader under horisonten, og astronomisk mørke, atten grader under, forekommer slet ikke i Danmark fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august.

Om vinteren gælder det modsatte. Solen kommer så lidt op over horisonten, at tusmørket bliver langt både morgen og eftermiddag, og dagen i København er under syv timer lang omkring vintersolhverv.

Derfor kommer den mørkeste eftermiddag før solhvervet

Vintersolhverv er årets korteste dag, men det er ikke den dag, solen går tidligst ned. Soltid middag, altså det øjeblik hvor solen står højest, rykker omkring et halvt minut senere for hver dag i december, fordi jordbanen er elliptisk og jordaksen hælder. Den tidligste solnedgang kommer derfor før solhvervet og den seneste solopgang efter.

DMI sætter den tidligste solnedgang til omkring den 14. eller 15. december og den seneste solopgang til omkring den 28. eller 29. december. Det er grunden til, at eftermiddagene mærkbart begynder at blive lysere allerede i slutningen af december, mens morgenerne bliver ved med at være mørke et stykke ind i januar.

Sommertid flytter uret, ikke solen

Danmark følger centraleuropæisk tid, som er sat efter den 15. længdegrad. Hele landet ligger vest for den: Østerskær ved Christiansø når til 15 grader og 12 minutter, mens Blåvandshuk kun når til 8 grader og 5 minutter. Solen står derfor højest omkring ti minutter over tolv i København og godt en halv time over tolv ved den jyske vestkyst, når uret viser normaltid.

Sommertiden løber fra den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober og er ens i hele EU efter direktiv 2000/84/EF. I den periode ligger uret en time foran normaltiden, og både solopgang og solnedgang kommer en time senere på uret, end de ellers ville.

Værktøjet viser altid stedets egen tid med sommertiden regnet med. Tiderne beregnes med NOAA’s algoritmer og holder inden for omkring et minut for danske breddegrader.

Kilder

• U.S. Naval Observatory – Rise, Set, and Twilight Definitions
• DMI – Hvorfor er der to uger mellem tidligste solnedgang og seneste solopgang
• Rådets direktiv 2000/84/EF om sommertid

Sådan kontrolleres værktøjerne