Snes

Hvad målet blev brugt til

Snesen er det danske tyvetal og hører til et nordisk tyvetalssystem, som ligger før decimalregningens gennemslag.

Ordet kommer af oldnordisk sneis og middelnedertysk snēse og betød oprindelig en afskåret gren eller så mange ting, som blev sat på en gren.

Betydningen kommer altså af et redskab: kornneg blev hængt til tørring og fisk trukket på en pind, og antallet på pinden blev til tallet.

Snesen var grundstenen i handelens antalsmål: tre snese var en skok og fire snese en ol, og ollen var ifølge Den Danske Ordbog oprindelig en kæp så lang, at der kunne hænge 80 sild på den.

Ordbog over det danske Sprog skrev i 1942, at snes i rigssproget næsten kun blev brugt ved tælling og salg af æg, sild og visse grøntsager, og at dialekterne tidligere også byggede talrækken op i snese. En gammel bondemand, som ordbogen citerer, sagde tre snese og fjorten, hvor andre sagde fire og halvfjerds.

Tyvetallet lever også i talordene: tres er ifølge Den Danske Ordbog en afkortning af tresindstyve, egentlig »tre gange tyve«, og halvtreds af halvtredsindstyve.

Snesen bruges stadig i daglig tale, men mest om omtrentlige mængder, som i en halv snes år eller en snes cigaretter. Som fast mængde ved salg af æg hører den ifølge Den Danske Ordbog fortiden til.

Ordbog over det danske Sprog har også talemåden af dem til tyve på snesen om noget ganske almindeligt.

I systemet

3 snese = 1 skok; 4 snese = 1 ol; 1 snes = 20 stykker