Historiske mål
Vælg et mål og et antal, så bliver det regnet om til nutidens enheder. Filtrer på størrelse for kun at se længde, areal, rumfang, masse eller antal.
Svarer til
62,77 cm
1 alen (alen efter 1835)
Den anden vej: 1 m er 1,5931 alen.
- Periode: 1835–1916
- Område: kongeriget Danmark
- Vare: klæde, tømmer, landmåling
- Ved kongelig resolution af 3. juni 1835 blev alenen sat til to preussiske fod. Det er det tal, omregningen til metersystemet bygger på.
Alle mål, fra mindste til største
| Mål | Svarer til | Periode | Anvendelse |
|---|---|---|---|
| Længde | |||
| linje | 2,18 mm | 1835–1916 | finmekanik, våben, ure |
| tomme | 2,615 cm | 1835–1916 | tømmer, bygningsdele, maskindele |
| fod | 31,39 cm | 1835–1916 | byggeri, tømmer, grunde |
| alen | 62,77 cm | 1835–1916 | klæde, tømmer, landmåling |
| favn | 1,883 m | 1835–1916 | reb, dybdemåling, jordarbejde |
| rode | 3,139 m | 1835–1916 | landmåling |
| fjerdingvej | 1,883 km | 1835–1916 | vejafstande |
| mil | 7,532 km | 1835–1916 | vejafstande |
| Areal | |||
| album | 57,46 m² | 1835–1916 | landbrugsjord |
| skæppe land | 689,5 m² | 1835–1916 | landbrugsjord |
| tønde land | 5.516 m² | 1835–1916 | landbrugsjord |
| tønde hartkorn | – | 1662–1903 | kongeriget Danmark |
| Rumfang | |||
| pægl | 241,5 ml | 1835–1916 | brændevin, mælk, fløde |
| pot | 966,1 ml | 1835–1916 | øl, brændevin, mælk |
| kande | 1,932 l | 1835–1916 | øl, vin, mælk |
| fjerdingkar | 4,347 l | 1835–1916 | korn |
| otting | 16,42 l | 1683–1916 | øl og smør |
| skæppe | 17,39 l | 1683–1916 | korn, malt, gryn, ærter |
| bimpel | 19,32 l | 1835–1916 | vin og brændevin |
| fjerding | 32,85 l | 1683–1916 | øl, smør, sild |
| anker | 37,68 l | 1698–1916 | vin og brændevin |
| tønde | 139,1 l | 1683–1916 | korn, malt, gryn, ærter, frugt og kalk |
| amme | 149,7 l | 1683–1916 | vin |
| oksehoved | 231,9 l | 1683–1916 | vin |
| fad | 927,5 l | 1683–1916 | vin |
| favn brænde | 2,226 m³ | 1835–1916 | brænde |
| Masse | |||
| ort | 500 mg | 1861–1916 | finvarer og medicin |
| kvint | 5 g | 1861–1916 | krydderier, medicin, finvarer |
| lod | 15,63 g | 1839–1916 | krydderier, te, garn |
| unse | 31,25 g | 1839–1861 | krydderier, te, finvarer |
| pund | 500 g | 1839–1916 | almindelige handelsvarer |
| bismerpund | 6 kg | 1839–1916 | smør, uld, fisk |
| lispund | 8 kg | 1839–1916 | smør, uld, jern, kul |
| centner | 50 kg | 1839–1916 | metaller, kul, gods |
| skippund | 160 kg | 1839–1916 | jern, kobber, hamp, skibsladninger |
| Antal | |||
| dusin | 12 | belagt i Norden fra 1422 | husgeråd, knapper, tømmer |
| snes | 20 | fra middelalderen | æg, sild, kornneg |
| skok | 60 | fra middelalderen | neg og stykvarer |
| trave | 60 | fra middelalderen til 1900-tallet | utærsket korn |
| ol | 80 | fra middelalderen | sild og anden fisk |
| gros | 144 | fra 1600-tallet | knapper, penne, skruer, småvarer |
Sådan virker det
Et historisk mål har sjældent én værdi. Potten var 0,9679 liter efter reformen i 1683 og 0,9661 liter efter 1835. Korntønden rummede 144 potter, altså 139 liter, mens øltønden rummede 136 potter, altså 131 liter. Derfor vises hvert mål med sine værdier ved siden af hinanden, hver med periode, område og vare. Værktøjet lægger aldrig et gennemsnit af tal, der handler om forskellige ting. Rummålene er her regnet ud af potten med fem decimaler, 0,96609 liter, mens de trykte danske tabeller runder potten af til 0,966 liter; derfor står korntønden her som 139,12 liter, hvor tabellerne har 139,10.
Det danske system fik sin form med forordningen af 1. maj 1683 om mål og vægt, som astronomen Ole Rømer udarbejdede. Han bandt målene sammen: alenen blev sat til to rhinlandske fod, potten til 1/32 kubikfod og pundet til vægten af 1/62 kubikfod rent vand. Alt andet blev udledt af de tre bestemmelser, og tanken om at binde længde og vægt sammen blev først gennemført af andre lande med metersystemet mere end hundrede år senere. Ved revisionen i 1698 blev alenen defineret i overensstemmelse med en jernalen fremstillet i København, ankeret gik fra 40 til 39 potter, saltskæppen blev afskaffet, og roden blev sat til fem alen.
Reformen gjaldt kongeriget Danmark og Norge, men ikke hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Norge beholdt systemet indtil 1875. Før 1683 havde landsdelene deres egne mål, og en tønde kunne være alt fra 6 til 20 skæpper alt efter egn. Tal fra kilder før reformen bør derfor ikke regnes om med tabellernes værdier uden forbehold.
I 1800-tallet blev systemet justeret to gange. Ved kongelig resolution af 3. juni 1835 blev alenen sat til to preussiske fod, altså 0,6277 m, fordi de små afvigelser mellem Rømers normal og de udenlandske normaler for den rhinlandske fod ikke længere kunne tåles. I 1839 blev pundet knyttet til det franske kilogram og sat til 500 g, og i 1861 blev pundet delt decimalt i 100 kvint à 10 ort i stedet for i 128 kvint à 4 ort. Et dansk tal skal derfor altid læses sammen med sin dato.
Metersystemet blev indført ved lov af 4. maj 1907 med ikrafttræden 1. april 1912, og efter en overgangsperiode var det eneste lovlige system fra 1. april 1916. Danmark havde tiltrådt meterkonventionen allerede i 1875. Loven af 8. juni 1912 om omsætning til det metriske system fastlagde de officielle omregninger af mål- og vægtangivelser i gældende love. Perioderne her slutter derfor i 1916 og ikke i 1907, som mange opslagsværker kort skriver: 1907 er lovens år, ikke den sidste dag de gamle mål gjaldt.
Nogle forvekslinger er så almindelige, at de er værd at nævne. Den danske alen er 0,6277 m og ikke den svenske på 0,5938 m. Den danske tomme er 2,615 cm og ikke den engelske inch på 2,54 cm. Tønde land er et areal, mens tønde hartkorn er en værdienhed, der ikke kan regnes om til kvadratmeter uden at kende jordens bonitet. Og antalsmålene snes, ol, skok, dusin og gros tæller stykker og kan derfor kun regnes om til et antal, ikke til meter eller kilo.