Centner
Masse
Svarer til
50 kg
1 centner (centner på 100 pund)
Den anden vej: 1 t er 20 centner.
- Periode: 1839–1916
- Område: kongeriget Danmark
- Vare: metaller, kul, gods
- Danmarkshistorien.dk skriver, at man allerede i 1700-tallet begyndte at regne centneren som 100 pund, og at den med pundets justering i 1839 blev 50 kg. Den Store Danske daterer omlægningen til 1861.
Værdier
| Værdi | Svarer til | Periode | Anvendelse |
|---|---|---|---|
| centner på 100 pundDanmarkshistorien.dk skriver, at man allerede i 1700-tallet begyndte at regne centneren som 100 pund, og at den med pundets justering i 1839 blev 50 kg. Den Store Danske daterer omlægningen til 1861. | 50 kg | 1839–1916 | metaller, kul, gods · kongeriget Danmark |
| centner på 112 pund | 55,55 kg | 1683–1839 | metaller, kul, gods · kongeriget Danmark |
Hvad målet blev brugt til
Centneren var i brug i store dele af Europa fra 1500-tallet og kom til Danmark som et mål for tungt gods som metaller og kul.
Ordet kommer af tysk Zentner, af latin centenarius, altså noget der rummer hundrede, og det peger på, at hundrede pund var den oprindelige tanke.
Alligevel var den danske centner længe 112 pund, altså 7 lispund, det samme tal som den engelske hundredweight.
Den metriske centner på 100 kg, som bruges i landbrugsstatistik, er en tredje størrelse og må ikke forveksles med de to ældre.
I systemet
oprindelig 1 centner = 7 lispund = 112 pund; senere 1 centner = 100 pund; den metriske centner er 100 kg
En udbredt forklaring
De 112 pund forklares ofte med, at centneren oprindelig var en handelsvægt med emballagen regnet med, sådan at køberen fik hundrede pund vare og de tolv pund dækkede tønden eller kassen.
Hvad der er belagt: Forklaringen har ikke kunnet belægges i Den Store Danske, i danmarkshistorien.dk eller hos Thestrup. Det, der er belagt, er selve tallene: centneren var 7 lispund à 16 pund, altså 112 pund, og først senere 100 pund.