Unse

Hvad målet blev brugt til

Unsen er en sekstendedel af handelspundet og blev brugt til varer, der blev solgt i små mængder over disken.

Ordet kommer af latin uncia, en tolvtedel, og det tolvtal genfindes i apotekerunsen, som er en tolvtedel af apotekerpundet og ikke en sekstendedel af handelspundet.

De to unser er altså forskellige størrelser, og en recept og en regning fra samme år kan bruge det samme ord om forskellige vægte.

Rømers system fra 1683 byggede pundet på vand: et pund var 1/62 kubikfod vand eller 496 g, og unsen dermed 31,0 g. Fra 1839 regnede man pundet til 500 g, og unsen blev 31,25 g.

Handelsunsen gik ud af systemet med den decimale inddeling af pundet i 1861, hvor også loddet og den gamle kvint forsvandt. Pundet blev i stedet delt i 100 kvint.

Apotekerne holdt længere fast i deres unse: apotekerpundet blev i 1858 sat til tre fjerdedele af handelspundet, så også apotekerunsen kom til at veje 31,25 g, og fra 1869 vejede apotekerne metrisk.

Ordbog over det danske Sprog beskrev i 1950 unsen som en vægtenhed for medicinalvarer, ædle metaller og lignende på omkring 30 gram og mærkede den som overvejende forældet. I overført betydning stod den for en ringe mængde, og hos J.P. Jacobsen skal hver overtrædelse regnes »lige indtil Lod og til Unze«.

Den Danske Ordbog, som beskriver nutidens sprog, har ikke ordet med.

I systemet

1 unse = 1/16 pund = 2 lod = 8 kvint; 1 apotekerunse = 1/12 apotekerpund