Indeksregulering

Sådan virker det

At indeksregulere et beløb er at regne det om med et prisindeks, så det bevarer sin værdi, når priserne stiger. Det nye beløb er det gamle gange indekset for reguleringsmåneden divideret med indekset for basismåneden. Står indekset i 100 i basismåneden og 130 i reguleringsmåneden, bliver 1.000 kr. til 1.300 kr. Værktøjet regner med de offentliggjorte indekstal, som du kan se i tabellen under svaret.

Aftaler peger næsten altid på et bestemt lands indeks og en bestemt måned, ikke et årsgennemsnit. Et månedstal offentliggøres nogle uger efter månedens udløb, så begge parter kan beregne det samme beløb i god tid før næste betaling. Årsgennemsnit kommer først efter årsskiftet og udjævner ændringer, så de passer dårligere, når et beløb skal ændres på et bestemt tidspunkt.

En klausul som »beløbet reguleres med udviklingen i forbrugerprisindekset med oktober 2020 som udgangspunkt« betyder, at indekstallet for oktober 2020 er grundlaget, og at hvert nyt beløb beregnes mod oktober i det år, aftalen angiver. Det er den måned, indekset gælder for, der tæller, ikke den måned, det offentliggøres: tallet for oktober kommer i november. Kontrollér altid aftalens præcise indeks, basismåned og reguleringsmåned, og om beløbet må sættes ned eller skal afrundes. Værktøjet regner, men fortolker ikke aftaler og er ikke juridisk rådgivning.

Når Danmarks Statistik skifter basisår, bliver forholdet mellem to måneder det samme som før bortset fra afrunding, så en regulering giver praktisk talt samme resultat med gammel og ny basis. Har aftalen sin egen regel for et basisskifte, gælder den.

Inflationsberegneren regner med årsgennemsnit fra Verdensbanken og passer til at sammenligne pengeværdi mellem år, f.eks. hvad en løn i 1990 svarer til i dag. Dette værktøj bruger Danmarks Statistiks månedstal og passer, når en aftale angiver et bestemt indeks og en bestemt måned.

Danmarks Statistik offentliggør både forbrugerprisindekset og nettoprisindekset, og begge kan vælges ovenfor. Forbrugerprisindekset er det, inflationen opgøres med, og det er valgt på forhånd. Nettoprisindekset bygger på de samme priser, men uden indirekte skatter og afgifter som moms og med eventuelle tilskud lagt til, og ifølge Danmarks Statistik bruges det især til regulering af kontrakter og huslejekontrakter. Henviser aftalen til nettoprisindekset, så vælg det.

Står der nettoprisindeks i lejekontrakten eller aftalen, kan værktøjet ikke bruges til reguleringen: slå tallene op i nettoprisindekset hos Danmarks Statistik. De to indeks kan udvikle sig forskelligt, især når moms og afgifter ændres. Lejelovgivningen har desuden sine egne regler for, hvornår og hvordan en husleje må reguleres.

Hvad 1.000 kroner fra et tidligere år er værd i dag

Tabellen bruger de samme indekstal som beregneren ovenfor: beløbet ganget med indekset for den senest offentliggjorte måned og divideret med indekset for januar i det år, du går ud fra.

Indekstallene kommer fra Forbrugerprisindeks, der udgives af Danmarks Statistik. Den seneste tilgængelige måned er august 2026.

Hvad indeksregulering er, og hvad den ikke er

At indeksregulere et beløb er at skrive det om i et andet års pengeværdi. Regnestykket er en simpel forholdsregning: det nye beløb er det gamle ganget med indekset for sammenligningsmåneden og divideret med indekset for basismåneden. Indekset har hverken enhed eller værdi i sig selv – kun forholdet mellem to indekstal betyder noget.

Det, der regnes om, er købekraften i gennemsnit, ikke prisen på en enkelt vare. Forbrugerprisindekset følger de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, og opgøres på grundlag af omkring 23.000 priser indsamlet fra cirka 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Indekset dækker også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. En enkelt vare, der er blevet billigere eller dyrere end gennemsnittet, går sin egen vej: en computer til 10.000 kr. i 2001 svarer ikke til en computer til det indeksregulerede beløb i dag.

Indeksregulering siger heller ikke noget om, hvad der var en rimelig pris dengang. Den svarer kun på, hvor mange penge der skal til i dag for at købe lige så meget af den samme gennemsnitlige kurv.

Basismåneden og basisåret er to forskellige ting

Basismåneden er den måned, du går ud fra: da aftalen blev indgået, da lejen blev fastsat, eller da beløbet blev betalt. Basisåret er noget andet, nemlig det år, hvor statistikmyndigheden har sat indekset til 100. Basisåret står under svaret i beregneren, og det skiftes med jævne mellemrum.

Fra januar 2016 til december 2025 blev indekset opgjort med 2015 = 100, og fra januar 2026 med 2025 = 100. Samtidig gik indekset over til en ny udgave af klassifikationen ECOICOP, og Danmarks Statistik tilbageberegnede de historiske tal på den nye basis. Det er de tilbageberegnede tal, der bruges her, så et indekstal i beregneren kan være et andet end det, der stod i avisen det år, uden at svaret bliver et andet.

En omlægning ændrer alle indekstal, men ikke forholdet mellem dem, og derfor heller ikke svaret. Den, der regner i hånden, skal dog holde serierne adskilt: et tal fra en serie med 2015 = 100 må aldrig stå i samme brøk som et tal fra en serie med 2025 = 100. Forbrugerprisindekset er opgjort siden 1914, og der findes estimerede tal for forbrugerpriserne tilbage til 1872, men først fra januar 1967 er indekset opgjort månedligt. Den månedsserie, beregneren her bygger på, begynder i december 2000, og tabellen kan ikke gå længere tilbage end serien.

Aftaler, der skal indeksreguleres

Danske kontrakter peger sjældent på forbrugerprisindekset. Det er nettoprisindekset, der bruges til regulering. De to indeks omfatter de samme grupper af varer og tjenester og beregnes efter samme metode, og den eneste forskel er det anvendte prisbegreb og vægtningen: i nettoprisindekset trækkes skatter og afgifter fra priserne. Sættes en afgift op, stiger forbrugerprisindekset, mens nettoprisindekset ikke gør det af den grund. Begge serier ligger i beregneren ovenfor: vælg nettoprisindekset, når aftalen henviser til det, og forbrugerprisindekset, når spørgsmålet er, hvad et beløb var værd. Forskellen er lille år for år, men den løber op: fra januar 2001 til august 2026 giver nettoprisindekset omkring tre procent mere end forbrugerprisindekset, og i 2023, da afgifterne blev lagt om, lå den årlige regulering godt ét procentpoint højere.

For beboelseslejemål kan det efter lejeloven § 53, stk. 2 aftales, at lejen én gang årligt reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, og lejeforhøjelsen kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse til lejeren. Det samme gælder efter § 54, stk. 3 for de lejeforhold, hvor lejen fastsættes frit. For erhvervslejemål er der ingen lovbestemt ret til at regulere efter et indeks: efter erhvervslejeloven § 9 sker fastsættelsen af lejen og reguleringen i lejeperioden efter parternes aftale, og derfor indeholder de fleste erhvervslejekontrakter en klausul om årlig regulering efter nettoprisindekset.

Danmarks Statistik anbefaler i sin vejledning til regulering med prisindeks, at kontrakten angiver hele navnet på indekset inklusive tabellens navn i Statistikbanken, og at den tilføjer et tilsvarende officielt indeks, som træder i stedet, hvis det nævnte ophører. Vejledningen advarer også mod at skrive ”indekset pr. maj”: det kan både betyde indekset for maj måned og det indeks, der blev offentliggjort i maj, og som vedrører april. Indekset offentliggøres den 10. eller første hverdag derefter i måneden efter indsamlingsmåneden, og mange kontrakter regulerer derfor i januar med udviklingen fra oktober til oktober.

En aftalt indeksregulering står heller ikke uden for lovgivningen. I september 2022 vedtog Folketinget et loft over huslejestigninger på 4 % årligt, som i to år gjaldt private udlejere, der bruger nettoprisindeksering, og som omfattede både eksisterende og fremtidige lejekontrakter. En klausul, der var gyldigt aftalt, kunne altså alligevel ikke gennemføres fuldt ud.

At regne baglæns, og det, der slet ikke kan regnes

Omregningen går begge veje. Vil du vide, hvad et beløb i dag svarede til tidligere, vender du brøken om: beløbet ganget med indekset for det tidligere år og divideret med indekset nu. Tallet er et skøn på samme måde som forlæns, for kurven så anderledes ud, og jo længere tilbage du går, jo mindre ligner det, man kunne købe, det, man kan købe i dag.

Over lange perioder betyder valget af indeks mere, end det ser ud til. Vægtene skiftes løbende, så det ikke er den samme kurv, der sammenlignes, og afgifterne er lagt om mange gange undervejs. Derfor giver forbrugerprisindekset og nettoprisindekset ikke samme svar over tredive år, selv om de følger de samme varer. Sammenligninger over hundrede år eller mere bør læses som en størrelsesorden og ikke som et beløb: varer, der ikke fandtes, kan ikke prissættes, og varer, der fandtes, har ofte skiftet indhold.

Løn følger sjældent et prisindeks. Skal en løn eller en pension sammenlignes over tid, hører et lønindeks hjemme i regnestykket – Danmarks Statistik offentliggør det standardberegnede lønindeks – og ikke et prisindeks, for det måler noget andet: hvad arbejde betales med, ikke hvad varer koster.

Kilder

• Danmarks Statistik – Forbrugerprisindeks
• Danmarks Statistik – Nettoprisindeks
• Lejeloven § 53 – regulering efter nettoprisindeks
• Danmarks Statistik – Nettoprisindeks

Sådan kontrolleres værktøjerne