Løn efter skat 2026

Sådan virker det

Først betaler du 8 % i arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af lønnen. Resten er din personlige indkomst, og af den beregnes bundskat, kommuneskat, kirkeskat og de højere statsskatter. Med 40.000 kroner om måneden i København og medlemskab af folkekirken får du omkring 26.400 kroner udbetalt.

Alle har et personfradrag på 54.100 kroner i 2026. Beskæftigelsesfradraget er 12,75 % af lønnen, dog højst 63.300 kroner, som nås ved en årsløn på omkring 496.500 kroner. Jobfradraget er 4,5 % af lønnen over 235.200 kroner, dog højst 3.100 kroner. De to fradrag sænker kun kommuneskatten og kirkeskatten, ikke bundskatten.

Kommuneskatten afhænger af, hvor du bor, og ligger i 2026 mellem 23,39 % i København og 26,30 % i blandt andet Læsø, Lolland og Vordingborg. Gennemsnittet er omkring 25,05 %. Kirkeskatten for medlemmer af folkekirken ligger mellem 0,38 % og 1,30 %. Bundskatten til staten er 12,01 % for alle.

Med skattereformen blev den gamle topskat i 2026 afløst af tre trin. Mellemskat på 7,5 % betales af personlig indkomst over 641.200 kroner, svarende til en løn på omkring 697.000 kroner om året eller 58.100 kroner om måneden før AM-bidrag. Topskat på yderligere 7,5 % betales over 777.900 kroner (omkring 70.500 kroner om måneden i løn), og toptopskat på 5 % over 2.592.700 kroner.

Skatteloftet begrænser bundskat, mellemskat og kommuneskat til 44,57 % tilsammen. Bor du i en kommune med en skatteprocent over 25,06, bliver mellemskatten derfor sat ned med forskellen. Kirkeskat og AM-bidrag regnes ikke med i loftet. Over topskattegrænsen er marginalskatten derfor højst omkring 55,9 % af hver ekstra krone inklusive AM-bidrag og før kirkeskat, og 54,4 % i København.

Betaler du selv til en pensionsordning gennem arbejdsgiveren, kan du skrive din andel i procent. Den trækkes fra lønnen før AM-bidrag og skat, så skatten bliver lavere, men den udbetalte løn falder også. Arbejdsgiverens eget pensionsbidrag og ATP er ikke medregnet.

På lønsedlen trækkes skatten efter skattekortets trækprocent og månedsfradrag, og forskellen til den endelige skat udlignes i årsopgørelsen. Beregningen gælder for lønmodtagere over 18 år uden kapitalindkomst, befordringsfradrag, fagforeningskontingent eller de ekstra fradrag for enlige forsørgere og seniorer. I beregneren kan du også vælge andre lande.

Regneeksempler

Tabellen viser, hvad der er tilbage af nogle månedslønninger med skatteprocenterne i København, for et medlem af folkekirken uden egen pensionsindbetaling. Tallene beregnes med de samme regler som værktøjet ovenfor.

Marginalskatten er den del af de næste hundrede kroner i løn, der går til AM-bidrag og skat.

Trin for trin: 40.000 kr. om måneden

En månedsløn på 40.000 kr. er 480.000 kr. om året. AM-bidraget trækkes først, og skatterne beregnes derefter af hele årets indkomst og deles med tolv. Linjer med minus er nedslag, der sænker skatten.

Kommunen betyder noget. Med 40.000 kr. om måneden er der 26.447 kr. tilbage i Rudersdal, der har den laveste samlede skatteprocent, og 25.488 kr. i Læsø, der har den højeste. Forskellen er 959 kr. om måneden.

Otte procent først, resten bagefter

Rækkefølgen er det, der gør dansk lønskat svær at regne i hovedet. Først betales arbejdsmarkedsbidrag af lønnen: ”Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget”, står der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Alt det, der kommer bagefter, beregnes af de resterende 92 %. En kommuneskat på 25 % koster derfor 23 % af lønnen, ikke 25.

Derefter deler beregningen sig i to spor. Den personlige indkomst er lønnen minus AM-bidraget og minus en eventuel egen pensionsindbetaling gennem arbejdsgiveren; af den beregnes bundskatten på 12,01 % og de tre høje trin. Den skattepligtige indkomst er den personlige indkomst minus beskæftigelsesfradrag og jobfradrag; af den beregnes kommuneskat og kirkeskat. De to fradrag er ligningsmæssige og sænker altså kun den kommunale del af skatten, ikke bundskatten.

Personfradraget på 54.100 kroner i 2026 virker begge steder. Er det ikke brugt op i den skattepligtige indkomst, bliver værdien af resten modregnet i bundskatten, så fradraget ikke går tabt. Det er grunden til, at bundskatten kan stå som et negativt beløb i opgørelsen ved små lønninger. Satserne og beløbsgrænserne står i Skatteministeriets oversigt over personskatteloven.

De tre trin over bundskatten

Fra indkomståret 2026 er den gamle topskat afløst af tre trin. Mellemskatten er 7,5 % af personlig indkomst over 641.200 kroner, topskatten yderligere 7,5 % over 777.900 kroner, og toptopskatten 5 % over 2.592.700 kroner.

Grænserne måles på den personlige indkomst, ikke på lønsedlens bruttoløn. Fordi AM-bidraget allerede er trukket fra, skal der en årsløn på omkring 697.000 kroner til, før mellemskatten begynder, og omkring 846.000 kroner, før topskatten gør. Indbetaler du selv til en ratepension eller livrente gennem arbejdsgiveren, flytter grænsen tilsvarende opad, fordi indbetalingen falder ud af den personlige indkomst.

Skatteloftet for personlig indkomst er 44,57 % og omfatter bundskat, mellemskat og kommuneskat tilsammen. Bor du i en kommune med en skatteprocent over 25,06, bliver mellemskatten sat ned med forskellen. Topskatten og toptopskatten ligger uden for loftet, og det samme gør kirkeskatten og AM-bidraget. Regnet af bruttolønnen bliver den højeste marginalskat derfor omkring 55,9 % over topskattegrænsen og omkring 60,5 % over toptopskattegrænsen, før kirkeskat.

Under de grænser trækker beskæftigelsesfradraget marginalskatten ned. Det er 12,75 % af arbejdsindkomsten, dog højst 63.300 kroner, og loftet nås ved en årsløn omkring 496.500 kroner. Så længe fradraget vokser med lønnen, rammer kommuneskatten kun knap 80 % af hver ekstra krone, og i det interval, hvor jobfradraget på 4,5 % af lønnen over 235.200 kroner også vokser, endnu mindre. Fradragene står i Skatteministeriets oversigt over ligningsloven.

Hvad beregningen ikke tager med

Beregningen gælder en lønmodtager over 18 år, der kun har løn. ATP er ikke med: lønmodtagerens andel er 99 kroner om måneden ved mindst 117 timers arbejde, og arbejdsgiverens andel 198 kroner, se ATP-satserne på Virk. Beløbet er lille, men det står på lønsedlen.

Renteudgifter er heller ikke med. De indgår i kapitalindkomsten og sænker den skattepligtige indkomst, og oven i det giver personskattelovens § 11 et nedslag i skatten på 8 % af den del af den negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kroner, 100.000 kroner for ægtefæller. Med en kommuneskat omkring landsgennemsnittet på 25,0 % er rentefradraget derfor omkring en tredjedel op til grænsen og omkring en fjerdedel over den.

Befordringsfradrag, fagforeningskontingent, de ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere og for seniorer samt fradrag for private pensionsindbetalinger uden om arbejdsgiveren mangler også. De sænker alle den skattepligtige indkomst og dermed den kommunale del af skatten, men ikke bundskatten.

Personalegoder som fri bil, fri telefon og arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er skattepligtige og lægges til den personlige indkomst på lønsedlen. Har du den slags goder, skal du regne med lønnen plus godets værdi.

Fra skattekort til årsopgørelse

Det, arbejdsgiveren trækker hver måned, er en foreløbig skat efter skattekortet. Hovedkortet har både en trækprocent og et månedsfradrag og må kun bruges ét sted ad gangen. Bikortet har kun trækprocenten, fordi hele fradraget allerede bruges på hovedkortet, og derfor trækkes der fuld skat af en biindtægt. Frikortet svarer til personfradraget fordelt over årets måneder. Borger.dk forklarer de tre kort.

Kortet bygger på forskudsopgørelsen, altså dit eget budget for året. Stiger lønnen, uden at du retter forskudsopgørelsen, bliver der trukket for lidt, og forskellen dukker op som restskat, når årsopgørelsen dannes i marts året efter. Falder lønnen, sker det modsatte, og du får overskydende skat tilbage.

Derfor kan lønsedlen vise et andet beløb end tabellen ovenfor, selv om lønnen er den samme. Tabellen regner et helt år med uændret løn og den endelige skat; lønsedlen regner en måned ad gangen efter en afrundet trækprocent. Forskellen udlignes i årsopgørelsen.

Arbejdsgiverens omkostninger

Ud over lønnen kommer feriepengene. En månedslønnet med løn under ferie får et ferietillæg på 1 % af lønnen, mens andre får feriegodtgørelse på 12,5 % af lønnen efter ferielovens § 16. Dertil kommer arbejdsgiverens ATP-bidrag og bidrag til arbejdsskade, uddannelse og barsel.

En pensionsordning gennem arbejdsgiveren er ikke lovpligtig i Danmark. Procenterne står i overenskomsten eller i ansættelseskontrakten og varierer fra branche til branche, så hverken arbejdsgiverens eller din egen del kan lægges ind i beregningen på forhånd. Betaler du selv en andel, kan du skrive den i feltet over beregningen.

Kilder

• Skatte- og Vækstministeriet – Satser og beløbsgrænser, personskatteloven
• Skatte- og Vækstministeriet – Satser og beløbsgrænser, ligningsloven
• Skatte- og Vækstministeriet – Kommuneskatteprocenter siden 1977
• Nordisk eTax – Eksempler på skatteberegning 2026 (Danmark)

Sådan kontrolleres værktøjerne