Klemmedage

Sådan virker det

En klemmedag er en arbejdsdag, der ligger klemt inde mellem en helligdag og en weekend, som fredagen efter Kristi himmelfartsdag. Tager du den som ferie, bliver én feriedag til fire fridage i træk. Værktøjet finder alle den slags muligheder i året, også dem, hvor to, tre eller fire feriedage binder en længere fridagsperiode sammen.

Forslagene sorteres efter, hvor mange fridage hver feriedag giver. Fire fridage for én feriedag slår ni for fire, selv om den længere periode måske passer dig bedre, så begge vises.

Hver periode begynder og slutter på en dag, hvor du alligevel har fri, og feriedagene ligger altid mellem to fridage. Kun officielle helligdage tæller, altså ikke grundlovsdag, 1. maj, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, som mange har fri efter overenskomst. Sverige er undtagelsen: dér tæller midsommeraften, juleaftensdag og nytårsaftensdag som fridage, fordi den svenske ferielov sidestiller dem med en søndag. Har du fri de dage, bliver perioderne omkring dem endnu længere.

Helligdagene er de samme som i værktøjet til arbejdsdage og på helligdagssiderne. Store bededag er afskaffet fra 2024 og tæller kun med i tidligere år. Klemmedage, som arbejdsgiveren allerede giver fri, regnes ikke med, da de varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads.

De bedste fridagsperioder 2026 i Danmark

Tabellen viser de perioder, der giver flest fridage per feriedag, med højst fire feriedage. Perioder, der allerede er forbi, vises ikke. Tabellen beregnes med de samme regler som værktøjet ovenfor.

De bedste fridagsperioder 2027 i Danmark

Tabellen viser de perioder, der giver flest fridage per feriedag, med højst fire feriedage. Perioder, der allerede er forbi, vises ikke. Tabellen beregnes med de samme regler som værktøjet ovenfor.

En usædvanlig forudsigelig helligdagskalender

Danmark har ti helligdage, og syv af dem hænger sammen med påsken: skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag og 2. pinsedag. De ligger altid på den samme ugedag, uanset hvilket år det er. Kun nytårsdag, juledag og 2. juledag har en fast dato og flytter sig dermed en ugedag frem om året, to i et skudår.

Derfor ligner det danske klemmedagsår sig selv fra år til år. Fredagen efter Kristi himmelfartsdag er indeklemt hvert eneste år, så én feriedag giver fire fridage i træk. Påsken giver ti fridage i træk for tre feriedage hvert år, fordi skærtorsdag og langfredag ligger op til weekenden og 2. påskedag efter den.

Til gengæld er det kun julen og nytåret, der virkelig svinger. Falder juledag og 2. juledag i weekenden, forsvinder to fridage, uden at der kommer en erstatningsdag som i Storbritannien. Mellem seks og otte af de ti helligdage falder på en hverdag, og året får mellem 253 og 256 arbejdsdage.

Pinsedag og påskedag er altid søndage og giver derfor aldrig en klemmedag i sig selv. De tæller med i listen over helligdage, men de tager ingen arbejdsdag.

1. maj, grundlovsdag og juleaften

Tre af de dage, hvor mange danskere har fri, er ikke helligdage: 1. maj, grundlovsdag den 5. juni og juleaftensdag. Fri de dage følger af overenskomsten eller af sædvane på arbejdspladsen, ofte som en halv dag 1. maj og grundlovsdag. Værktøjet regner dem derfor som almindelige arbejdsdage, for de gælder ikke alle.

Er din arbejdsplads faktisk lukket de dage, kan de ikke koste dig feriedage. Ferielovens § 6, stk. 3 siger, at ferie ikke kan holdes ”på det ugentlige fridøgn, søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor”. Når din overenskomst giver fri grundlovsdag, bliver en ferieuge, der indeholder den 5. juni, altså trukket med fire feriedage og ikke fem.

Bankerne holder lukket flere af de dage, der ikke er helligdage: grundlovsdag, fredagen efter Kristi himmelfartsdag og juleaftensdag. Det har ikke betydning for feriedagene, men det har det for betalinger, der skal være fremme en bestemt dag.

Store bededag, og hvad der kom i stedet

Frem til og med 2023 var store bededag den fjerde fredag efter påske, og den gav en lang weekend hvert år, helt som Kristi himmelfartsdag. Den blev afskaffet som helligdag ved lov nr. 214 af 6. marts 2023, der trådte i kraft den 1. januar 2024.

I stedet fik månedslønnede et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag, 0,45 % af årslønnen, som optjenes løbende. Værktøjet regner store bededag med til og med 2023 og fra 2024 som en almindelig fredag, så perioder bagud i tiden fortsat bliver rigtige.

Når ferien skal lægges

Efter ferieloven optjenes der 2,08 betalte feriedage for hver måneds ansættelse, altså 25 dage om året. Ferieåret løber fra 1. september til 31. august, og ferien kan holdes i ferieafholdelsesperioden, der er ferieåret plus de følgende fire måneder, i alt seksten måneder. Mange overenskomster giver en sjette ferieuge eller feriefridage oven i de fem uger.

Tre af ugerne er hovedferie, som du har ret til at holde i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (ferielovens § 8). Resten kan lægges i mindre bidder, og det er der, klemmedagene hører hjemme.

Arbejdsgiveren fastsætter ferien efter forhandling med dig og skal varsle hovedferien senest tre måneder før og øvrige feriedage senest en måned før (ferielovens § 9). En klemmedag er altså noget, du beder om i god tid, ikke noget du selv bestemmer. Fordi de danske klemmedage ligger på de samme ugedage hvert år, kan de til gengæld aftales længe forinden.

Sådan regner værktøjet

Weekender og helligdage danner blokke af fridage. Værktøjet prøver at binde hver blok sammen med de følgende ved at tage arbejdsdagene imellem som ferie, op til det antal feriedage, du har valgt.

En periode vises kun, hvis den indeholder mindst én helligdag på en hverdag og giver mindst to fridage per feriedag. En almindelig ferieuge giver ni fridage for fem feriedage, altså 1,8 per dag, så alt, der vises, er bedre end det.

Kilder

• Ferieloven
• Lov nr. 214 af 6. marts 2023 om afskaffelsen af store bededag som helligdag

Sådan kontrolleres værktøjerne