Arbejdsdage
Tæl arbejdsdage mellem to datoer, med lørdage, søndage og helligdage trukket fra. Vælg land, for helligdagene er forskellige.
Arbejdsdage
254
Både første og sidste dag tælles med.
- Kalenderdage365
- Lørdage og søndage104
- Helligdage på hverdage7
Helligdage i perioden
- Nytårsdag2026-01-01
- Skærtorsdag2026-04-02
- Langfredag2026-04-03
- 2. påskedag2026-04-06
- Kristi himmelfartsdag2026-05-14
- 2. pinsedag2026-05-25
- Juledag2026-12-25
Juleaften, nytårsaften og grundlovsdag er ikke helligdage og regnes derfor som arbejdsdage.
Landene adskiller sig mere, end man tror. Sverige har helligtrekongersdag, midsommer og alle helgens dag, som Danmark og Norge mangler. Danmark og Norge har til gengæld skærtorsdag, som aldrig har været svensk helligdag, og 2. pinsedag, som Sverige afskaffede i 2005 til fordel for nationaldagen. For Tyskland tælles kun de ni dage, der er helligdag i hele forbundet; delstaterne lægger mellem nul og fire egne oven i. Nederlandene, Italien, Frankrig, Polen, Mexico og USA arbejder langfredag; Nederlandene har til gengæld Koningsdag den 27. april. Italien afskaffede Kristi himmelfartsdag, Corpus Domini, Josefsdagen og Peter og Paulus’ dag i 1977, og 2. pinsedag har aldrig været civil helligdag der. Til gengæld har Italien dage, som de fleste andre lande ikke har, som 25. april, 2. juni, Frans af Assisis dag fra 2026 og Immacolata den 8. december. Frankrig mangler både 2. juledag og langfredag, der kun er fridage i Alsace-Moselle, men har fem egne dage fra befrielsesdagen den 8. maj til våbenstilstandsdagen den 11. november. Storbritannien har ingen fælles liste: England og Wales, Skotland og Nordirland har hver deres bank holidays. For USA tælles de elleve føderale helligdage. For Tyskland, Spanien og Storbritannien kan du vælge region.
Sådan virker det
Både startdagen og slutdagen tælles med, som det er almindeligt i en tidsplan. Klagefrister hos myndigheder regnes anderledes: den dag, hvor afgørelsen kom frem, tælles ikke med. Reglen står ikke i en lov, men i Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister.
Lørdage og søndage trækkes altid fra. Helligdage kan du fravælge, da ikke alle virksomheder følger samme kalender.
De danske helligdage er ti om året: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag og 2. pinsedag samt juledag og 2. juledag.
Store bededag blev afskaffet som helligdag fra og med 2024. For årene før tælles den med, så gamle perioder fortsat regnes rigtigt.
Grundlovsdag den 5. juni og 1. maj er ikke helligdage i lovens forstand, selv om mange arbejdspladser har hel eller halv fri. De regnes derfor som arbejdsdage her. Det samme gælder juleaften og nytårsaften.
Påsken styrer fem af helligdagene og falder efter kirkens regel den første søndag efter den første fuldmåne på eller efter forårsjævndøgn den 21. marts. Datoen beregnes for hvert år.
En helligdag, der falder på en lørdag eller søndag, trækkes ikke fra to gange, og listen viser kun de helligdage, der faktisk tager en arbejdsdag væk.
Arbejdsdage per måned i Danmark
Tabellen viser arbejdsdagene, mandag til fredag bortset fra helligdage, for hver måned i år og næste år. Juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag tælles som arbejdsdage, fordi de ikke er helligdage. Tallene beregnes med de samme regler som værktøjet ovenfor.
| Måned | 2026 | 2027 |
|---|---|---|
| Januar | 21 | 20 |
| Februar | 20 | 20 |
| Marts | 22 | 20 |
| April | 19 | 22 |
| Maj | 19 | 19 |
| Juni | 22 | 22 |
| Juli | 23 | 22 |
| August | 21 | 22 |
| September | 22 | 22 |
| Oktober | 22 | 21 |
| November | 21 | 22 |
| December | 22 | 23 |
| Hele året | 254 | 255 |
2026 har 254 arbejdsdage, og 7 af helligdagene falder på en hverdag. Med en fuldtidsuge på 37 timer bliver det 1.879,6 timer.
2027 har 255 arbejdsdage, og 6 af helligdagene falder på en hverdag. Med en fuldtidsuge på 37 timer bliver det 1.887 timer.
Hvorfor antallet af arbejdsdage skifter fra år til år
Et år har mellem 260 og 262 hverdage, alt efter hvilken ugedag det begynder på, og om det er et skudår. Hvor mange arbejdsdage der bliver tilbage, afgøres derefter af, hvor mange helligdage der falder på en hverdag.
Danmark har ti helligdage. Syv af dem følger påsken og ligger altid på den samme ugedag: skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag og 2. pinsedag. Af dem tager fem en arbejdsdag, mens påskedag og pinsedag altid er søndage. De tre sidste helligdage har fast dato – nytårsdag, juledag og 2. juledag – og kan lande hvor som helst i ugen, men de kan aldrig alle tre ligge i en weekend. Et år har derfor mellem seks og otte helligdage på hverdage og mellem 253 og 256 arbejdsdage.
Påsken flytter desuden arbejdsdage mellem månederne. Skærtorsdag og langfredag kan falde i marts eller april, og Kristi himmelfartsdag, der altid er den 39. dag efter påskedag, kan ligge fra slutningen af april til begyndelsen af juni. En marts med påske og en marts uden kan derfor adskille sig med tre arbejdsdage.
Dagene, der ligner helligdage
1. maj, grundlovsdag den 5. juni, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage i Danmark. Mange har alligevel hel eller halv fri, men det følger af overenskomsten eller af sædvane på arbejdspladsen, ikke af loven. Værktøjet tæller dem som arbejdsdage, fordi de ellers ville blive trukket fra for alle, også for dem, der arbejder.
I lovgivningen om frister nævnes de fire dage derimod udtrykkeligt. Forældelseslovens § 27, stk. 2 siger: ”Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.” Den samme formulering går igen i en lang række andre love. Skal du regne en frist, er det altså ikke nok at tælle arbejdsdage; du må også se efter, hvilken dag fristen lander på.
I ferieretten tæller dagene heller ikke som arbejdsdage, hvis arbejdspladsen faktisk holder lukket. Ferie kan ikke holdes på søgnehelligdage eller på overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage, siger ferielovens § 6, stk. 3.
Bankdage er ikke det samme
En bankdag er en dag, hvor pengeinstitutterne gennemfører betalinger. I Danmark er bankerne ud over helligdagene også lukket grundlovsdag, fredagen efter Kristi himmelfartsdag og juleaftensdag, selv om det er almindelige hverdage. Fredagen efter Kristi himmelfartsdag er en fridag i finanssektorens overenskomst og altså ikke en fridag for andre.
En betaling, der skal være fremme en bestemt dag, kan derfor være nødt til at blive sendt tidligere omkring pinse, grundlovsdag og jul, end antallet af arbejdsdage i tabellen antyder. Aftaler, love og myndigheder bruger desuden forskellige ord: arbejdsdage, hverdage og bankdage. Læs, hvad der står i den aftale eller den regel, du regner efter.
Arbejdsdage og arbejdstid
Timerne i sammentællingen er 7,4 timer gange antallet af arbejdsdage, altså en fuldtidsuge på 37 timer. De 37 timer står ikke i loven, men i overenskomsterne, og de gælder derfor ikke alle. Flere overenskomster regner desuden juleaftensdag og nytårsaftensdag som hele eller halve fridage.
Loven sætter kun et loft. Efter arbejdstidslovens § 4 må ”den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder” ikke overstige 48 timer inklusive overarbejde, og siden 1. juli 2024 skal arbejdsgiveren føre et objektivt og pålideligt system til registrering af den daglige arbejdstid.
Dertil kommer hviletiden: mindst elleve sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer (arbejdsmiljølovens § 50) og et ugentligt fridøgn inden for hver periode på syv døgn (§ 51), der så vidt muligt skal ligge om søndagen.
Regner du arbejdsdage i en aftale, bør du kontrollere, om start- og slutdagen skal tælles med. Værktøjet tæller begge, hvilket er det sædvanlige i tidsplaner. I klagefrister hos myndigheder tælles den dag, hvor afgørelsen kom frem, derimod ikke med (Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister, punkt 4.1.1). Reglen står ikke i en lov.