Regn om energi

Om enhederne

• Joule (J) – Joule er SI-systemets kohærente enhed for energi, arbejde og varmemængde: en joule er kilogram gange kvadratmeter per sekund i anden, altså det arbejde, kraften en newton udfører over en meter. SI-bekendtgørelsens bilag 1 fører joule op blandt de afledte SI-enheder, så den er forskriftsmæssig i Danmark, mens næringsdeklarationen på mad regner i kilojoule. En elektronvolt er 1,602176634 × 10⁻¹⁹ joule. Fælden er newtonmeteren: samme dimension, men drejningsmoment er ikke energi. Symbolet er J, ikke »Joule«.
• Kilojoule (kJ) – En kilojoule er 1.000 joule, for præfikset kilo betyder 10³, og som decimal overenhed af joulen forskriftsmæssig i Danmark. Det er den obligatoriske energienhed i næringsdeklarationen: EU-forordningen om fødevareinformation kræver både kilojoule og kilokalorie, og Fødevarestyrelsens vejledning slår fast, at kJ-værdien skal stå først. Faktorerne, værdien regnes ud af, står i samme forordning – fedt 37 kJ per gram, kulhydrat og protein 17, alkohol 29. En kilokalorie er 4,184 kilojoule.
• Megajoule (MJ) – En megajoule er en million joule, for præfikset mega betyder 10⁶. Enheden bruges til brændslers energiindhold og til tekniske energibalancer, og i Danmark møder man den især som gigajoule på varmeregningen: Energistyrelsens forbrugerprisloft på fjernvarme blev for 2025 sat til 412 kr. per GJ, mens varmemåleren ofte viser megawatt-timer. En megawatt-time er nøjagtig 3,6 gigajoule, og en kilowatt-time nøjagtig 3,6 megajoule. SI-bekendtgørelsen omregner desuden en hestekrafttime til 2,648 MJ.
• Kalorier (cal) – En kalorie er ikke én enhed. SI-bekendtgørelsens bilag 3 fører tre op: kalorie I.T. på 4,1868 joule, kalorie 15 °C på 4,1855 joule og den termokemiske kalorie på 4,184 joule. Omregningen her bruger den termokemiske. Kalorien står ikke blandt de forskriftsmæssige enheder i bilag 1, kun som omregningsforhold til en gammel enhed. Den store fælde er navnet: madens »kalorier« er i virkeligheden kilokalorier, tusind gange større. En banan på 100 kalorier har 100.000 kalorier i enhedens egentlige betydning.
• Kilokalorier (kcal) – En kilokalorie er 1.000 kalorier, altså nøjagtig 4.184 joule med den termokemiske kalorie, som omregningen her bygger på. Det er den energienhed, forbrugerne faktisk læser, men i EU må den kun stå sammen med kilojoule, og Fødevarestyrelsen kræver kJ-værdien først. Næringsværdierne regnes ud af faste faktorer – fedt 9 kilokalorier per gram, kulhydrat og protein 4, alkohol 7. I USA skrives enheden »Calories« med stort C og betyder det samme. Kilokalorie mod kalorie er en faktor tusind.
• Watt-timer (Wh) – En watt-time er energien af én watt i én time, altså nøjagtig 3.600 joule. Den er sammensat af to forskriftsmæssige enheder og dermed selv forskriftsmæssig. Tallet står på batterier og powerbanks, og IATA’s regler for flypassagerer bygger på det: litiumionbatterier på højst 100 watt-timer må medbringes i kabinen, mellem 100 og 160 kræver flyselskabets godkendelse, og reservebatterier og powerbanks må aldrig tjekkes ind. Står der kun milliampere-timer på batteriet, skal spændingen med: 20.000 mAh ved 3,7 volt er 74 watt-timer.
• Kilowatt-timer (kWh) – En kilowatt-time er energien af en kilowatt i en time, altså nøjagtig 3,6 megajoule. Den behøver ingen selvstændig definition: watt og time står begge i SI-bekendtgørelsens bilag 1, og sammensætninger af dem er lige så lovlige. Det er enheden på elregningen og i dansk energistatistik – Energistyrelsen opgjorde udledningen til 66 gram CO2 per solgt kWh el i 2024. Fælden er kW mod kWh: kilowatt er effekt, kilowatt-time energi. En megawatt-time er 1.000 kilowatt-timer, ikke en million.
• Megawatt-timer (MWh) – En megawatt-time er 1.000 kilowatt-timer, altså nøjagtig 3,6 gigajoule. Det er elbørsens enhed: Energinet offentliggør spotpriserne for de to danske prisområder, DK1 vest for Storebælt og DK2 øst for, i euro og kroner per megawatt-time, og siden 1. oktober 2025 for hvert kvarter. Kroneprisen omregnes fra euro med Nationalbankens kurs. Elregningen regner derimod i kilowatt-timer, og 1.000 kroner per megawatt-time er 1 krone per kilowatt-time. Fælden er megawatt mod megawatt-time – effekt mod energi.
• BTU (BTU) – British thermal unit findes i flere varianter, der afviger op til 0,5 %. Omregningen her bruger den internationale tabels Btu, nøjagtig 1.055,05585262 joule; den termokemiske variant er 0,067 % mindre. Btu er USA’s almindelige energienhed – en gallon benzin er omkring 120.000 Btu og en therm nøjagtig 100.000 – men enheden står ikke i SI-bekendtgørelsens bilag. Den hyppigste fælde er klimaanlæg: »12.000 Btu« betyder Btu per time, altså en effekt, og adskiller sig fra energien med faktoren 3.600.
• Fodpund (ft·lb) – Et fodpund er arbejdet af ét pound-force over én fod, omkring 1,356 joule og nøjagtigt defineret, fordi både pundet og foden er nøjagtige tal. Enheden står ikke i SI-bekendtgørelsen, men lever i amerikansk og britisk teknik og i britisk våbenlovgivning. I England og Wales regnes et luftgevær for særligt farligt og kræver derfor våbentilladelse, hvis projektilet forlader mundingen med mere end 12 fodpund bevægelsesenergi, en luftpistol over 6. Det er 16,3 og 8,1 joule. Fælden er ordstillingen: »ft-lb« er energi og »lb-ft« drejningsmoment.
• Elektronvolt (eV) – En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved at passere en potentialforskel på én volt i vakuum, og SI-bekendtgørelsen bruger netop den definition. Den fører dog stadig elektronvolten blandt enheder, hvis værdi bestemmes eksperimentelt, men siden elementarladningen fik en fastlåst værdi i 2018, er omregningen nøjagtig: 1 eV er 1,602176634 × 10⁻¹⁹ joule. Et røntgenrør på 80 kilovolt giver fotoner på højst 80 keV, og Cerns LHC har kollideret protoner ved 13,6 TeV. Fælden er, at elektronvolt er energi, ikke spænding.