Regn om tid

Om enhederne

• Millisekunder (ms) – Et millisekund er en tusindedel sekund, fordi præfikset milli betyder 10⁻³, og det er forskriftsmæssigt i Danmark. I programmering er det en almindelig tidsenhed: JavaScript regner tid i millisekunder siden 1. januar 1970 UTC, mens Unix og POSIX regner sekunder fra samme øjeblik. Fælden følger direkte – et tidsstempel, der læses i den forkerte enhed, rammer tusind gange forkert, og en datokolonne viser pludselig år 1970 eller et årstal langt ude i fremtiden. Symbolet er ms. mS er millisiemens, en helt anden størrelse.
• Sekunder (s) – Sekundet er SI-systemets grundenhed for tid og fastsættes af Generalkonferencen for mål og vægt. Siden 1967 defineres det gennem cæsium-133-atomet: sekundet er den tid, cæsiumfrekvensen bruger på 9.192.631.770 svingninger, og i 2018 blev definitionen omformuleret til en fastlåst værdi af den frekvens. SI-bekendtgørelsens bilag 1 fører sekundet op som grundenhed, og alle mål for hastighed, effekt og frekvens bygger på det. SI-sekundet har intet at gøre med Jordens rotation: skudsekunder retter UTC, ikke sekundet.
• Minutter (min) – Et minut er 60 sekunder. Minuttet er ingen SI-enhed, men SI-brochuren regner det blandt de længe etablerede tidsenheder, og SI-bekendtgørelsens bilag 1 fører det op med netop værdien 1 min = 60 s blandt de enheder, der er defineret ud fra SI-enheder uden at være decimale dele af dem. Symbolet er min, ikke m, som er meter, og ikke ′, som er bueminut. Præfikser må ikke sættes på minuttet.
• Timer (h) – En time er 60 minutter, altså 3.600 sekunder. Som minuttet er den ingen SI-enhed, men den står blandt de etablerede tidsenheder i SI-brochuren, og SI-bekendtgørelsens bilag 1 giver værdien 1 h = 3.600 s. Kilometer i timen og kilowatt-time følger direkte af den: en kilowatt-time er nøjagtig 3,6 megajoule, fordi timen er nøjagtig 3.600 sekunder. Symbolet er h, lille og uden punktum, mens dansk dagligsprog skriver km/t. Ved sommertidsskiftet har døgnet 23 eller 25 timer.
• Døgn (d) – Et døgn er 24 timer, altså nøjagtig 86.400 sekunder – et tal, der går igen i al programmering. Enheden er ingen SI-enhed, men den står blandt de etablerede tidsenheder i SI-brochuren, og SI-bekendtgørelsens bilag 1 giver værdien 1 d = 86.400 s. Enhedens døgn er nøjagtigt; soldøgnet er det ikke, for Jordens rotation varierer. Derfor er UTC hidtil holdt inden for ni tiendedele sekund fra jordrotationstiden med skudsekunder, og Generalkonferencen besluttede i 2022, at grænsen skal hæves senest i 2035.
• Uger (uge) – En uge er syv døgn, altså 604.800 sekunder. Den er den eneste tidsenhed her, som ingen fastsætter: ugen står hverken i SI-brochurens fortegnelse over tidsenheder eller i SI-bekendtgørelsens bilag. Alligevel styrer den planlægning, lønperioder, graviditetsuge og dansk arbejdsliv. Ugenummereringen er ikke ens overalt: den internationale standard lader ugen begynde mandag og uge 1 rumme årets første torsdag, mens amerikansk praksis begynder søndag. Et år er ikke 52 uger.
• Måneder (md.) – En måned er her en tolvtedel af det gregorianske middelår: 30,436875 døgn, altså nøjagtig 2.629.746 sekunder. Ingen rigtig måned har den længde, for kalendermånederne har 28–31 døgn, så omregningen passer til gennemsnit, men ikke til datoer. Måneden er hverken SI-enhed eller forskriftsmæssig måleenhed. Datoerne er selv en fælde: Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister lader en frist på tre måneder fra 29. november 2022 udløbe 1. marts 2023, ikke 28. februar, og en frist fra den 31. udløber den 1. i den følgende måned.
• År (år) – Et år er her det gregorianske middelår: 365,2425 døgn, altså nøjagtig 31.556.952 sekunder. Tallet følger af skudårsreglen, der giver 97 skuddage på 400 år. Året er hverken en SI-enhed eller en forskriftsmæssig måleenhed, men det bruges i aftaler, renter og energiforbrug – EU’s energimærke angiver køleskabes forbrug i kilowatt-timer per år. Fælden er, at »et år« betyder flere ting: det julianske år er 365,25 døgn, og renteberegning regner ofte 360 eller 365 dage uden skuddage.