Regn om tryk

Om enhederne

• Pascal (Pa) – Pascal er SI-systemets kohærente enhed for tryk og mekanisk spænding: én newton per kvadratmeter. Navnet blev vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt i 1971, og SI-bekendtgørelsens bilag 1 fører pascal op blandt de afledte SI-enheder. En pascal er et lille tryk – et ark papir på 80 gram per kvadratmeter trykker på bordet med knap 0,8 pascal – og derfor bruges næsten altid præfikser: hektopascal i vejrudsigten, kilopascal og megapascal i teknikken. En newton per kvadratmillimeter er nøjagtig én megapascal. Symbolet er Pa med stort P.
• Hektopascal (hPa) – En hektopascal er 100 pascal og nøjagtig én millibar, og Den Danske Ordbog noterer, at millibar som international måleenhed er afløst af hektopascal. DMI angiver lufttrykket i hektopascal, og en standardatmosfære er 1.013,25. DMI’s danske rekorder er begge fra 1907: 1.062,2 hektopascal den 23. januar i Skagen og København og 943,5 den 20. februar i Skagen. Nær jorden falder trykket omkring én hektopascal per ti meter opad. Fælden er kilopascal, som er ti gange større: 1.013 hektopascal er 101,3 kilopascal.
• Kilopascal (kPa) – En kilopascal er 1.000 pascal. Pascal er SI-systemets kohærente enhed for tryk, kilogram per meter og sekund i anden, og navnet blev vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt i 1971. Enheden er forskriftsmæssig i Danmark og bruges i teknik, geoteknik og medicin, og i nogle lande til dæktryk. Hundrede kilopascal er nøjagtig en bar og 1.000 hektopascal. Normalt lufttryk er 101,325 kilopascal. Vejrkort regner i hektopascal og teknikken i kilopascal, og de to er lette at blande sammen.
• Bar (bar) – En bar er nøjagtig 100.000 pascal. Enheden blev optaget af Generalkonferencen for mål og vægt i 1948 og står i SI-bekendtgørelsens bilag blandt de tilladte særlige navne, så den er lovlig i Danmark. Den bruges til dæktryk, vvs, dykning og procesindustri i Europa, og i vejrudsigten i formen hektopascal, som er det samme som millibar. En bar er 14,5 psi. Normalt lufttryk ved havoverfladen er 1,01325 bar, altså ikke helt en bar, og dæktryk angives desuden som overtryk.
• Atmosfærer (atm) – En standardatmosfære er nøjagtig 101.325 pascal, fastsat til almindeligt brug af Generalkonferencen for mål og vægt i 1954. Det er 1,01325 bar eller 14,7 psi, og værdien stammer fra kviksølvbarometret og dets 760 millimeter. Atmosfæren bruges som referencetryk i kemi, dykning og materialeprøvning, men den står ikke i SI-bekendtgørelsens bilag og er derfor ingen forskriftsmæssig enhed i Danmark. Den tekniske atmosfære er en anden enhed, 98.066,5 pascal, altså godt tre procent lavere.
• Psi (psi) – Psi er pound-force per kvadrattomme og har ingen definition i SI eller i dansk ret. Værdien følger af pundets nøjagtige masse og standardtyngdeaccelerationen 9,80665 meter per sekund i anden og bliver 6.894,757 pascal. Enheden bruges til dæk- og procestryk i USA og møder en dansk læser på amerikanske datablade, på kompressorer og på cykelpumper. Herhjemme må den kun stå som supplerende angivelse, og SI-enheden skal være fremhævet. En bar er 14,5 psi, ikke 14. Psig er overtryk, psia absolut tryk.
• Millimeter kviksølv (mmHg) – Millimeter kviksølv er trykket fra en kviksølvsøjle på én millimeter og enheden for blodtryk. SI-bekendtgørelsen tillader den kun til blodtryk og trykket i andre legemsvæsker, sætter den til 133,322 pascal og tillader ingen præfikser på den. Sundhed.dk forklarer, at navnet skyldes, at blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat, og at blodtrykket er forhøjet ved gentagne målinger hos lægen på 140/90 eller derover, hjemme 135/85. Omregnet er 120 mmHg 16,0 kilopascal. Symbolet skrives med stort H, for Hg er det kemiske tegn for kviksølv.