Regn om rumfang

Om enhederne

• Milliliter (ml) – En milliliter er en tusindedel af en liter og dermed nøjagtig en kubikcentimeter. Liter står i SI-bekendtgørelsens bilag, så milliliter er forskriftsmæssig enhed og målet for lægemiddeldoser, drikkevarer og kosmetik. I danske opskrifter er en teske 5 milliliter og en spiseske 15, og de samme tal står i de amerikanske mærkningsregler, hvor en cup er 240. Den gamle betegnelse ccm betyder det samme, men frarådes. Ved lægemidler må en ske aldrig erstatte et mål i milliliter.
• Centiliter (cl) – En centiliter er en hundrededel liter, altså 10 milliliter, og som decimal underenhed af literen forskriftsmæssig i Danmark. Den er drikkevarernes mål: Sundhedsstyrelsen regner en genstand som 12 gram alkohol, og det svarer til en almindelig øl på 33 centiliter, et glas vin på 12,5 centiliter eller et stort glas spiritus på 4 centiliter. Fælden er, at tre præfikser ligger tæt: centi, deci og milli adskiller sig med en faktor ti, så 4 centiliter er 0,4 deciliter og 40 milliliter.
• Deciliter (dl) – En deciliter er en tiendedel liter, altså 100 milliliter, og som decimal underenhed af literen forskriftsmæssig i Danmark. Det er receptmålet i Norden, mens britiske og amerikanske opskrifter slet ikke bruger det, men regner i milliliter og cups. En deciliter er knap en halv amerikansk cup, som rummer 236,6 milliliter. Den gamle pægl, som dukker op i gamle danske opskrifter, er 0,2415 liter, altså godt 2,4 deciliter. Den hyppigste forveksling er deci og deka: en tiendedel mod ti.
• Liter (l) – Liter er ingen SI-enhed, men SI-brochuren regner den som et historisk navn for et multiplum af en SI-enhed, og den står udtrykkeligt i SI-bekendtgørelsens bilag: en liter er en kubikdecimeter. Drikkevarer, brændstof og pakningsrumfang måles i liter i hele EU. Fra 1901 til 1964 var literen i stedet defineret som rumfanget af et kilogram vand, hvilket gjorde den 28 milliontedele større end i dag. Den gamle danske pot bruges undertiden synonymt med en liter, men den er 0,966 liter. Både l og L er rigtige symboler, ltr er ikke.
• Kubikmeter (m³) – En kubikmeter er rumfanget af en terning med siden én meter, altså 1.000 liter, og SI-systemets kohærente enhed for rumfang. Den står på vandregningen, for siden 1993 har alle vandforbrugere skullet have vandmåler, og Den Danske Ordbog kender også forkortelsen kbm. DANVA opgjorde husholdningernes forbrug i 2024 til 97 liter per person i døgnet, svarende til 35,43 kubikmeter om året. En kubikmeter vand vejer omtrent et ton. Fælden er skaleringen: en terning med siden to meter rummer otte kubikmeter, ikke fire.
• Tesker (tsk.) – En teske er 5 milliliter, når den bruges som mål i madlavning: Den Danske Ordbog angiver netop 5 ml og forkortelsen tsk. Fødevarestyrelsen bruger den i sine råd om salt: anbefalingen er højst 5–6 gram salt om dagen, og en halv teskefuld salt er omkring 3 gram. Fælderne er to. En teske er et rumfang, ikke en vægt, så grammene afhænger af varen. Og til medicin duer den ikke: sundhed.dk skriver, at man aldrig skal dosere medicin med en ske, fordi skeernes størrelse varierer.
• Spiseskeer (spsk.) – En spiseske er 15 milliliter, og det er værdien både i danske opskrifter og i amerikansk næringsdeklaration. Tre teskeer à 5 milliliter går på en spiseske, og forkortelsen på dansk er spsk. Der findes dog et ældre amerikansk handelsmål på en halv fluid ounce, altså 14,79 milliliter. I madlavning betyder forskellen intet, men ved dosering gør den: en ske må aldrig erstatte et mål i milliliter, fordi skestørrelsen skifter fra land til land.
• Amerikanske kopper (cup) – En amerikansk cup er otte fluid ounces, altså en sekstendedel gallon, hvilket giver nøjagtig 236,5882365 milliliter. I amerikansk næringsdeklaration bruges i stedet den afrundede lovværdi 240 milliliter. Cuppen er opskriftsmålet i USA, og i EU må den kun stå som supplerende angivelse. En cup er knap 2,4 deciliter, ikke 2,5, og det er den hyppigste fejl i oversatte opskrifter. To tal er altså i omløb for samme mål: handelsmålet 236,6 og mærkningsværdien 240 milliliter.
• Fluid ounces (fl oz) – En amerikansk fluid ounce er en 128-del af en amerikansk gallon, altså nøjagtig 29,5735295625 milliliter. Den står på amerikanske pakninger og i opskrifter, og en amerikansk cup rummer otte af dem. I næringsdeklarationen regner USA derimod med afrundede 30 milliliter. I Danmark er den ingen forskriftsmæssig enhed og må kun stå som supplerende angivelse. Fælderne er to. En fluid ounce er et rumfang, mens en ounce er en vægt. Og den britiske fluid ounce er 3,9 % mindre, 28,41 milliliter, selv om den britiske pint er større.
• Britiske fluid ounces (fl oz (UK)) – En britisk fluid ounce er en tyvendedel britisk pint, altså nøjagtig 28,4130625 milliliter, og 160 af dem går på en imperial gallon. I britisk handel må den siden 1. januar 2000 kun stå som supplerende angivelse. Fælden er, at den er mindre end den amerikanske fluid ounce på 29,57 milliliter, selv om den britiske pint er større: den rummer 20 britiske fluid ounces, den amerikanske kun 16. At en fluid ounce vand vejer omtrent en ounce, 28,35 gram, er ingen tilfældighed: gallonen fra 1824 rummede ti pund vand.
• Amerikanske pint (pt) – En amerikansk pint er en ottendedel amerikansk gallon, altså nøjagtig 0,473176473 liter, og rummer 16 amerikanske fluid ounces. Den bruges i amerikanske opskrifter og på pakninger, hvor føderal lov kræver en metrisk mængde ved siden af. I Danmark er den ingen forskriftsmæssig enhed. Den britiske pint er 20 % større, 568 milliliter, og rummer 20 britiske fluid ounces. USA har desuden en tør pint til tørre varer, 0,551 liter. Fælden er oversættelsen: en amerikansk pint er 4,73 deciliter, ikke en halv liter.
• Britiske pint (pt (UK)) – En britisk pint er en ottendedel imperial gallon, nøjagtig 0,56826125 liter, fastsat i Weights and Measures Act 1985. Den er en af de få undtagelser i EU-reglerne: fadøl, cider og mælk i returflaske må sælges i pint i Storbritannien, og skænkemålene er reguleret til en tredjedel, en halv og to tredjedele pint. En pint er knap 5,7 deciliter, altså tydeligt mere end en halv liter. Den britiske pint er en femtedel større end den amerikanske på 473 milliliter og rummer 20 fluid ounces mod 16.
• Amerikanske gallon (gal) – En amerikansk gallon er 231 kubiktommer, hvilket med tommen på nøjagtig 2,54 centimeter giver 3,785411784 liter. Den deles i 128 fluid ounces og er målet for brændstof og store væskemængder i USA, hvor også myndighedernes brændstofstatistik regner i dollar per gallon. I Danmark sælges brændstof i liter, og gallonen er ingen forskriftsmæssig enhed. Den britiske gallon er en femtedel større, 4,54609 liter, og deles i 160 fluid ounces. Forskellen slår direkte igennem på miles per gallon.
• Britiske gallon (gal (UK)) – En britisk gallon, imperial gallon, er nøjagtig 4,54609 liter og deles i otte pints eller 160 fluid ounces. Siden 1. oktober 1995 må den kun bruges som supplerende angivelse i britisk handel, og brændstof sælges i liter. Alligevel lever den videre: trykte bilreklamer skal angive brændstofforbruget i miles per gallon ved siden af et metrisk mål som liter per 100 kilometer. Fælden er, at USA har en anden gallon på 3,785 liter. Den britiske er 20 % større, så samme bil får højere mpg i Storbritannien end i USA.