Graftegner
Skriv en funktion af x, så tegnes kurven med det samme. Indstil intervallet under feltet.
Sådan virker det
Funktionen skrives med x som variabel, for eksempel x^2, sin(x) eller 1/x. De samme funktioner og konstanter som i den videnskabelige lommeregner virker her.
Udtrykket fortolkes én gang og beregnes derefter for ni hundrede punkter over intervallet, hvilket er grunden til, at kurven følger med med det samme, når du ændrer noget.
Hvor funktionen mangler værdi, brydes kurven i stedet for at blive trukket lige igennem. Det ses tydeligt på 1/x, der ikke får nogen lodret linje gennem nullet.
Automatisk y-skala tager udgangspunkt i kurvens egne værdier, men ser bort fra de yderste to procent. Uden det ville et enkelt punkt nær en asymptote presse resten sammen til en lige linje.
Under diagrammet er der tre måder at tage grafen med sig på. Linket indeholder funktionerne og intervallet, så den, der åbner det, ser nøjagtig samme graf og kan ændre i den. Billedet er en PNG, du kan sætte ind i et dokument.
Du kan tegne op til tre funktioner samtidig, hver i sin egen farve. Det gør det nemt at se, hvor to kurver skærer hinanden.
Vinkelmålet påvirker trigonometrien. I radianer får sin(x) sin velkendte bølge over intervallet minus ti til ti; i grader bliver den samme kurve næsten lige, da ti grader er en lille vinkel.
Sådan tegnes kurven
Intervallet deles i 900 lige store trin, så funktionen beregnes i 901 punkter, endepunkterne medregnet. Fra −10 til 10 er trinnet cirka 0,022. En detalje, der er smallere end et trin, kan havne mellem punkterne; gør intervallet mindre, hvis en kurve ser takket ud.
Kurven brydes på tre måder: hvor funktionen ikke har nogen værdi, hvor et punkt ligger mere end fire gange diagrammets højde uden for billedet, og hvor to nabopunkter afviger med mere end to diagramhøjder. Den sidste regel gør, at tan(x) ikke får lodrette streger ved asymptoterne, selvom funktionen har værdier på begge sider. sqrt(x) har ingen værdi for negative x, så på standardintervallet tegnes kun den højre halvdel.
Skalaen og gitteret
Den automatiske y-skala ser bort fra de yderste 2 % af værdierne i hver ende og lægger derefter 8 % luft over og under kurven. Er funktionen konstant, bliver skalaen værdien plus minus 1. Vælger du Egen, men skriver en til-værdi, der ikke er større end fra-værdien, bruges den automatiske skala i stedet. Gitterets trin er det mindste af 1, 2 eller 5 gange en titalspotens, der er mindst en tiendedel af intervallet på tværs og en ottendedel af skalaen på højkant. Fra −10 til 10 bliver trinnet 2 på tværs, altså elleve linjer, og 5 på højkant, altså fem linjer.
Graftegneren begynder i radianer, mens lommeregnerne begynder i grader. Grafen bliver stående under sidehovedet, når du ruller ned til interval og skala.
Linket og billedet
Linket bærer funktionerne i parameteren f, én gang pr. funktion, intervallet i x0 og x1, y-skalaen i y som auto eller fra:til og vinkelmålet i a. Parametrene kodes efter WHATWG’s URL-standard, hvor et plustegn betyder mellemrum. Værktøjet skriver derfor + som %2B. Skriver du et link i hånden, bliver f=x^2+1 i stedet til x^2 1, og da mellemrum fjernes, læses det som x^21.
Billedet tegnes som SVG og omsættes til en PNG i dobbelt størrelse, 1.440 × 880 pixel, med baggrunden udfyldt, så den også ses i mørk tilstand.